Info Om Ebeltoft By
Ebeltoft er en skøn, mindre by, der ligger på Djursland i Østjylland. Ebeltoft by har lige over 7.000 indbyggere, hvilket faktisk gør den til den største i Syddjurs Kommune. Byen er muligvis ikke voldsomt stor, men den har en lang og rig historie, der er meget interessant at dykke ned i.
Ebeltoft er særlig populær blandt turister, hvilket gør, at Ebeltoft fordobler deres indbyggertal hvert år omkring sommertid. De mange turister kommer især pga. det flotte butiks- og kulturliv. Hertil er nationalparken Mols Bjerge også et meget populært turistmål.
Man antager, at Ebeltoft er anlagt omkring år 1200, altså for godt og vel 800 år siden. i 1301 fik byen tildelt købstadsprivilegier af Kong Erik Menved, der d. 21 januar 1301 tildelte privilegierne pr. brev.
Ebeltoft havde sin storhedstid i anden halvdel af 1700-tallet. Her havde den en betydelig del af søhandel, der for alvor satte gang i byens udvikling. Faktisk voksede byen så meget, at den blev større end nabobyen Grenaa, der altid har været den største konkurrent.
En lille sjov sidebemærkning om Ebeltoft er, at de faktisk engang har været belejret af spanske fjender. I 1808 var Ebeltoft simpelthen besat af spanske fjender. Dette skete i forbindelse med krigen i 1807 - 14.